Velkommen til Feminin rejse

I podcasten feminin rejse undersøger jeg hvad der skete dengang i en fjern fortid, da den feminine kraft langsomt blev tilintetgjort?
Den gang, da kvinden, symbolet på denne kraft, blev umyndiggjort?

Denne undren har fulgt mig siden min opvækst i 1970 érne, en tid hvor kvinder gik hjemme og mænd forsørgede familien. Men også en tid med opbrud.

1960´ernes oprør.

Efter kigstidens børn, havde overskud til at stille spørgsmål ved den måde man levede på. I hvert fald nogen af dem. Langt de fleste unge i 1960 érne levede helt traditionelt, også mine forældre. Der var ikke meget 68 oprør i dem.

Så jeg blev født ind i en helt klassisk arbejder familie, mor var hjemmegående og far var blikkenslager. Vi boede i en 3 værelses lejlighed med toilet på bagtrappen. Om sommeren boede vi i en havekoloni i Dragør. Jeg skal ikke klage, det var en god barndom. Mor var hjemme og jeg legede med de andre børn i gården om vinteren og på have gangene om sommeren.

Kvindernes bitterhed.

Men under den polerende overflade ulmede bitterheden. Kvindernes bitterhed var allesteds nærværende. Min farmor, husmor med 6 børn og en brast drøm om at blive skuespillerinde. Mormor der drømte om en karriere i Illum men allerede som 17 årig blev mor første gang og måtte begrave den drøm. Og mor som startede på uddannelsen til sygeplejeske, men måtte opgive da far under ingen omstændigheder skulle passe børn når hun var på nathold.

Nysgerrighed.

Det lå helt tydeligt i luften både i min barndom og op gennem min ungdom, ja det gør det faktisk stadig. Kvinder har en anden status end mænd. De er ikke helt lige så gode. Ikke alle døre står åbne for kvinder, der er flere muligheder i dag, men satdig med forbehold. Der er steder kvinder ikke kan rejse hen. Steder de ikke kan komme.

Jeg blev nysgerrig og begyndte min rejse ind i dette mystiske feminine univers, som var så uønsket. Jeg kunne aldrig finde på at kalde mig selv for en drengepige, men jeg hører det ofte, hvis kvinder vil fremhæve sig selv som lidt bedre, så fortæller de at de er drengepiger. Det gør mig trist i hjertet. At vi kvinder ikke kan være os selv og stolte af det.

Kvajebajer.

Min far var ikke specielt stolt da han en sommerdag under en landsholdskamp blev far til en lille pige. Han måtte slukøret give kvajebajer til kammesjukkerne, den historie kan du hører her i første afsnit af Feminine Rejse.