Hvad vi finder i mosen.

Mosefund og ofringer er svære, at komme uden om, når man skriver en roman, der foregår på en tid, hvor vi mennesker levede efter naturreligion.

Historikerne vil i hvert fald meget gerne fortælle om, hvordan man ofrede dyr og mennesker til guderne i vores fortid. Jeg har bare så svært ved at få det til at give mening. Der var få mennesker på jorden og hver enkelt var dyrebar. Det er selvfølgelig også argumentet, man ofrede det mest dyrebare man havde. Måske, bare måske, tænkte mennesket anderledes, når det kom til ejerskab og hvad der var dyrebart.

I Storhed har jeg valgt at lave et lille tankeeksperiment, for hvad nu hvis, de her mennesker var havnet i moserne af helt andre årsager.

Neem, Renn og Mallku

I den virkelige verden blev jeg meget inspireret, på en rejse til Peru hvor jeg mødte Mallku. Udover at arbejde i det spirituelle felt, studere han sit lands oprindelige historie og folk. Mallku bruger i dag de stenformationer Inka´erne efterlod, til sine spirituelle indvielser. Han er ganske overbevidst om, at de pladser europæerne så som afstraffelses steder, i virkeligheden var pladser til indvielse af præstinder

De steder han viste os og de fortællinger han kom med, var meget tanke vækkende og jeg kan ikke lade være med at tænke over hvor meget af vores egen historie der er blevet mistolket og eller fordrejet igennem tiden.

Da jeg kom hjem og begyndte at skrive Storhed, havde jeg Mallkus fortællinger i erindringen. Alt er ikke altid, det som vi tror det er.

I romanen kommer jeg med to bud på hvordan to forskellige mænd havner i en mose. Den ene er tilmed godt lemlæstet der han ender der.

Du kan hører meget mere om det hele i denne episode af podcasten

Op husk du kan altid gå ind og hører alle de andre episoder her