Scenen er sat.

Her i scenen er sat, som er 1. episode af 1. sæson, fortæller jeg om mine overvejelser, da jeg satte scenen til romanen STORHED.

For at skrive storhed havde jeg brug for at forestille mig verden, som den kunne have set ud, før mennesket begyndte at ændre den.Jeg ville skabe en scene, hvor man levede efter de oprindelige naturreligioner.
En verden hvor man orienterede sig, mod den jord vi lever på, de dyr vi lever i sameksistens med og hvor sol, måne og stjerner var pejlemærker.

Samtidig havde jeg brug for nogle historiske begivenheder, som vi i dag kan relatere til.

Tid og Rum.

Mit valg faldt på jernalderen. I jernalderen brændte man sine kære når de døde, derfor findes der ikke gravkamre, som vi kan blive klogere af. Når man skriver fiktion, vil man gerne have så frie rammer som muligt, og her var Jernalderen oplagt. Samtidig er verden, på det tidspunkt, ved at tage en ny form i det sydlige europa. Det er noget der passer godt ind, i den historie jeg gerne vil fortælle.

Fysisk kan man forestille sig jernalderbyen i sagnlandet lejre ved Roskilde, som scene. Jeg er kommet en del i denne by, og har brugt hytterne i et vist omfang. Men jeg har ændret på indretningerne, så det gav mening i mit hoved.

En livs stav.

Jeg har opfundet en livs stav. Det er rent min egen opfindelse, og altså ikke noget jeg har set i historiebøger eller andre steder. Den er skabt for, at jeg selv og læserne kunne følge med i hvor i livet, personerne befinder sig. De mærker den åndelige vejleder sætter på staven ved barnets fødsel, er baseret på den erfaring, der er bygget op igennem mange mange generationer, om hvornår i livet f.eks. putperteten starter.

Du kan hører mere om mine overvejelser, da jeg satte scenen for romanen Storhed her i episode 2.

Har du hørt Intro til Podcasten og Intro til 1. sæson ?